Om Musikklassen

Musikken er en gave, der bliver større, når vi deler den med hinanden.

Roskilde Musikklasse på Østervangsskolen

  • er 7., 8. og 9. talentklasser i musik med hver højst 24 elever
  • kræver bestået optagelsesprøve samt efterlevelse af fem kriterier
  • har omkring 8 lektioners musikundervisning om ugen i fagene Krop, Stemme, Spil, Tanke (7.) og Komp (8.+9.)
  • får store musikalske oplevelser i og uden for skoletiden i form af koncerter, workshops, forestillinger mm
  • optræder selv jævnligt både på Østervangsskolen og til arrangementer i hele Roskilde Kommune
  • tilbyder ekstra soloundervisning til de elever, der går i Kulturskolen Roskilde
  • danner rammen om et unikt musikalsk miljø og fællesskab
  • hører hjemme på Østervangsskolen - en centralt beliggende folkeskole i Roskilde Kommune
  • er skabt i samarbejde med Kulturskolen Roskilde, som leverer musikfaglig ekspertise samt ledelsesmæssige ressourcer
  • har tilknyttet en kunstnerisk leder, som står for den overordnede planlægning og udvikling samt eksterne kommunikation
  • samarbejder med Aaben Dans, Ragnarock, Gimle, Steps Ahead, Koncertkapellet og Roskilde Musikforening m.fl.
  • er en del af strategien for den musikalske fødekæde og talentudviklingen i Alle Tiders Musikby Roskilde